Kerneværdier, mål og drømme – en fantastisk rejse

Vi har netop haft vores femte undervisningsgang på Den Spirituelle Lederuddannelse, og selvom der er gået et par måneder, hvor vi ikke har været samlet pga. efterårsferien, er det bestemt ikke lig med, at der ikke sker noget udviklingsmæssigt. Det har været to virkelig spændende måneder, hvor jeg har læst en masse, begravet mig i undervisningsmaterialet og brugt meget tid på meditation.

En af de ting, jeg har arbejdet meget med, er mine kerneværdier, mål og drømme. Dette arbejde har været en utrolig spændende rejse ind i kernen af, hvem jeg er, og hvad jeg ønsker at opnå i livet. Identificeringen af mine kerneværdier er blevet til den fineste vejviser, der guider mine valg og handlinger. Jeg har fået klarhed over mine prioriteter, hvilket har hjulpet mig med at skabe en meningsfuld retning for min personlige og professionelle udvikling.

Mine mål er blevet mit personligt roadmap. De har ikke kun givet mig et klart billede af, hvor jeg ønsker at være, men også motiveret mig til at tage konkrete skridt i retning af mine ønskede resultater. Jeg er især blevet klar over, at tid er den ultimative ressource – noget jeg aldrig føler, jeg har nok af – og ved at kortlægge vejen til mine drømme og mål, er det blevet tydeligt for mig, hvor vigtigt det er at prioritere min tid ordentligt. Dette indebærer også at skære fra og sige fra, hvilket jeg øver mig ihærdigt på.

Igennem denne proces, er mine drømme – der før syntes fjerne – blevet mere håndgribelige. Ved at afdække mine inderste ønsker og visualisere de resultater, jeg stræber efter, har jeg skabt et mentalt billede af, hvordan jeg kommer i mål. Dette klarsyn har givet mig en tro på, at selv de største mål er inden for rækkevidde, når man arbejder bevidst og målrettet.

Jeg elsker den rejse, jeg er kommet ud på – det er en kontinuerlig proces, der transformerer mine drømme fra abstrakte visioner til håndgribelige handlinger, og det skaber en dybere forbindelse til det, der virkelig betyder noget for mig.

Jeg er fuld af forventning, og jeg har på fornemmelsen, at jeg bevæger mig i en spændende retning. Jeg får løbende en masse nye indsigter, som tydeliggør, hvilken vej jeg skal gå. Det er på en og samme tid berigende og også lidt angstprovokerende – for mine mål og drømme begynder at stå meget klart for mig. Men hvordan jeg kommer derhen, er stadig ikke helt tydeligt, og det er helt okay. Jeg har fuld tillid til, at vejen nok skal vise sig for mig.