Podcast med Rikke Hertz

Spirituel med Rikke Hertz på Podimo

Hvordan lyder en reading egentlig? Hvordan modtager jeg indsigter og informationer fra den spirituelle verden? Og hvordan kan du selv arbejde med universelle emner i livet fra et spirituelt standpunkt?

Er det spørgsmål, du er nysgerrig på at få svar på, så glæder det mig at fortælle, at jeg i min helt egen podcastserie “Spirituel med Rikke Hertz” deler åbent og indgående ud af mine spirituelle værktøjer og egne erfaringer med at leve spirituelt - både privat og arbejdsmæssigt. Podcasten er et samarbejde med podcasttjenesten Podimo, og du kan derfor finde alle episoder på deres app.

Min store og inderlige passion er at være med til at gøre en forskel inden for spiritualitet. Derfor er jeg enormt taknemmelig for, at du i podcasten får inspiration og værktøjer til at udvikle dig selv og leve mere spirituelt.

I serien er du med på et lydligt besøg, når jeg inviterer forskellige klienter på besøg. Jeg har blandt andet haft fornøjelsen af at stille ind på Ellen Hillingsø, Flemming Møldrup, Szhirley, Signe Lindkvist, Abdel Aziz Mahmoud, Hella Joof og Thomas Skov. Hver episode fokuserer på et livsområde. Det kan være ego vs. sjæl, karma, mod eller vendepunkter.

Du får altså svar på:

Hvordan forstås begrebet i den spirituelle verden?
Hvad har emnet haft af betydning for mit liv?
Hvordan kan du selv arbejde med afsnittets fokus i dit liv?
Jeg deler i andre afsnit også ud af mine spirituelle perspektiver på alt fra kærlighed og relationer til karriere og ambitioner. Med udgangspunkt i spørgsmål og problemstillinger, som lyttere sender til mig, får du spirituelle indsigter og værktøjer til emner, der er efterspurgt mere viden om. Udover spirituelle løsninger, fortæller jeg også, hvordan jeg selv har arbejdet med lignende udfordringer i min hverdag. Sidder du allerede nu med et spørgsmål, du har lyst til, vi tager op i podcasten, så skriv til rikkehertz@podimo.com.

Har du endnu ikke abonnement hos Podimo, så har du mulighed for at få en 30 dages gratis prøveperiode her.

De Hjælpsomme Engle

Spiritualitet er meget mere end krystaller og healing og alt andet end hokus pokus. Det er en form for indre GPS, der fortæller dig, hvornår du skal lave en U-vending eller tage et højresving - det er en måde at navigere i sit liv på. Det mener den spirituelle erhvervsrådgiver Rikke Hertz og forfatter, foredragsholder og instruktør Hella Joof. I podcastserien ”De hjælpsomme Engle” taler journalist og vært Josefine Stork med Rikke og Hella, som udover at forklare og afmystificere spiritualitet forsøger at rådgive og vejlede lytterne ud fra et spirituelt kompas.

Kloge Koner - Er du spirituel?

Det har taget Camilla Kjems 20 år at samle sig mod til at vedkende sig, at hun er spirituel, for der hersker mange fordomme omkring spiritualitet, religiøsitet eller mennesker, der bare tror på noget, der er større end dem selv. Men hvad vil det sige at have en mavefornemmelse, en intuition eller en sjette sans? Er spiritualitet et overnaturligt fænomen, eller er der i virkeligheden tale om noget helt almindeligt – som vi alle er i besiddelse af? Ugens kloge kone er clairvoyant, rådgiver og forfatter, Rikke Hertz. 

Lyden af et bedre liv - Din sjæl kan lede dig til succes

"Du skal ikke vente på at få en samtale med mig. Du skal tage spirituelt lederskab i dit liv, for så har du den tryghed i dig forever - ikke kun i det her liv, også i fremtidige liv, at du ved, at du er en del af noget, der er større end dig. At du til hver en tid kan spørge dine guider."

Sådan siger spirituel erhvervsrådgiver, Rikke Hertz, på et tidspunkt, hvor vi taler om den årelange ventetid, hun har på sine clairvoyante sessioner. Rikke Hertz ønsker, at man selv lærer, det hun kan, gennem de koncepter, hun skriver om i sine bøger.

I denne udsendelse taler vi især om hendes seneste udgivelse, "Spirituel, Din sjæl kan lede dig til succes" fra 2018.

Vi taler en masse mere om det at blive vejledt og at være den, der vejleder - fælderne især, for basically har Rikke en pointe om, at det er ensomt og afskåret, hvis man tror, hjælpen til drømmelivet kommer udefra - gennem andres klarsyn. Rikke fortæller om sin historie og om, hvordan hun mærkede, at hun kun kunne være ægte og ren i sin energi, da det spirituelle blev en del af hendes forretningsliv.

Manus Manege - Er du spirituel?

Det er som om, at spiritualiteten kryber ind alle vegne; sådan oplever Manu Sareen det i hvert fald. Han undersøger i sin manege i dag, om det forholder sig sådan, og det gør han i selskab med et panel af gæster, der på hver sin måde er klog på det spirituelle Danmark. Rikke medvirker i denne podcast, hvor hun fortæller om sin måde, at leve og være spirituel på. 

Manus Manege- Selvudvikling for fuld skrue

Manu ser tilbage på året, der er gået, og hvordan hans egen selvudvikling har været. En del af denne selvudvikling har været at gå på Rikkes Spirituelle Toplederuddannelse, hvorfor Rikke medvirker i dette afsnit med at belyse, hvordan spiritualtiet er en vigtig del af selvudvikling.