HANDELSBETINGELSER

Læs også vores cookie- & privatlivspolitik

Betaling

Rikke Hertz Counseling modtager betaling med MobilePay, VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard og JCB. Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes.

Alle beløb er i DKK. Danske kroner og er inkl. moms.

Rikke Hertz Counseling bruger en godkendt betalingsserver, der krypterer alle dine kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at man ikke kan aflæse dine informationer.

Levering

Vi sender med GLS, der leverer på alle hverdage.

Reklamationsret

Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation.

Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert betjening af produktet / ydelsen.

Rikke Hertz Counseling vil dække returneringsomkostninger i et rimeligt omfang ved reklamation.

Ved returnering
Rettes henvendelse til info@rikkehertz.com og reklamationer sendes til:

Rikke Hertz Counseling
Duemosevej 35-37
3460 Birkerød

Returnering

Ved returnering bedes du kontakte os på info@rikkehertz.com og oplyse ordrenummer, fulde navn samt kontakt info.

Vi tager kun bøger retur, der stadig er i indpakningen af vores eget silkepapir, som ved modtagelse.

Returneringsomkostninger skal du selv afholde.

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Signerede bøger tages ikke retur.

Refusion

Hvis der er aftalt refusion, bliver beløbet overført retur til dig på samme betalingsmetode, som du brugte ved køb.

Fortrydelsesret

Der gives 14 dages fuld returret på fysiske varer købt i vores Webshop.
Perioden regnes fra den dag, hvor du modtager ordren.

Fortrydelse skal anmeldes til os senest 14 efter købet og fra fortrydelsen skal du senest 14 dage efter returnere forsendelsen.

Meddelelsen skal gives pr. mail på info@rikkehertz.com. I meddelelsen skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Køb af billetter til foredrag og arrangementer er ikke omfattet af fortrydelsesretten og refunderes ikke.

Digital fortrydelsesfunktion

Du kan fortryde dit køb hurtigt og enkelt via vores digitale fortrydelsesfunktion på hjemmesiden. Funktionen findes på siden [https://rikkehertz.com/fortrydelsesret/] og kan desuden tilgås via linket i din ordrebekræftelse samt i bunden (footeren) af hjemmesiden. Du udfylder blot de nødvendige oplysninger og bekræfter med knappen "Bekræft fortrydelse". Når du har anvendt funktionen, sender vi dig uden unødig forsinkelse en kvittering for modtagelsen på et varigt medie (typisk pr. e-mail). Den digitale fortrydelsesfunktion er en ekstra mulighed. Du kan fortsat vælge at fortryde ved at kontakte os direkte eller ved at benytte standardfortrydelsesformularen.