Den første dag
For et par uger siden havde jeg min første uddannelsesdag på Rikke Hertz´ spirituelle lederuddannelse. Jeg har glædet mig til at komme i gang, og jeg var spændt, da jeg satte mig i stolen ved siden af mine ni medstuderende.
Jeg er nyansat hos Rikke, men det der med det spirituelle har jeg længe haft et godt øje til. Jeg vil kalde mig selv en åben dog stille spirituel type. Jeg har ikke brug for at påvirke andre aktivt med mine tanker og overbevisning, men bliver jeg spurgt er jeg heller ikke typen, der ville holde noget skjult.
Da jeg trådte ind i undervisningslokalet, var jeg både nysgerrig men også spændt på, hvad jeg ville møde. Stemningen iblandt os var fra start rigtig god, og det var tydeligt at mærke, at alle havde glædet sig. Jeg var også en smule nervøs, for hvad ville der blive forventet af mig? Hvilke krav ville der være? Meget hurtigt blev det dog tydeligt, at jeg ikke var trådt ind ad døren til et klassisk undervisningsforløb. Fokus er nemlig ikke på at præstere og være god – fokus er på at være sig selv. Hverken mere eller mindre, bare sig selv.
Selvom jeg har bevæget mig rundt i den spirituelle verden i mange år, skal jeg stadig vænne mig til ordet ”spirituel”. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg har – og altid har haft det lidt svært med det ord. Måske fordi jeg aldrig rigtig har vidst, hvilke ord jeg skulle sætte på det… Måske fordi jeg aldrig har taget mig tid til at forstå, hvad det egentlig betyder for mig… Derfor var det også rigtigt set og virkelig interessant, da Rikke bad os alle om at skrive ned, hvad spiritualitet betyder for os. Herigennem blev det nemlig meget tydeligt, at vi alle definerer vores spiritualitet vidt forskelligt, og at der ikke er noget rigtigt eller forkert. Det blev også tydeligt, at det slet ikke behøver være overnaturligt eller hokus-pokus. For mit eget vedkommende hjalp det mig vildt meget at bruge dedikeret tid på at definere det. Jeg blev mere bevidst om, hvad spiritualitet egentlig handler om for mig, og jeg fandt de ord, som jeg er komfortabel med til at beskrive det.
For mig betyder spiritualitet, at der grundlæggende er noget, der er større end mig. Alt andet er – for mig at se – storhedsvanvid. Derudover tror jeg på, at det kan betale sig at være bevidst om sin og andres energi, at have fokus på at være positiv, og derfor sende så meget positivitet ud som muligt. Det kommer nemlig tilbage – hvilket jeg har oplevet ustyrlig mange gange. Jeg tror også på, at jeg får et lykkeligere liv ved at fokusere på de ting, jeg kan gøre noget ved og give slip på resten. Jeg har engang læst, at 94% af vores bekymringer aldrig bliver til noget. For mig er spiritualitet også noget helt konkret (og superflyvsk) som meditation. Jeg har mediteret i rigtig mange år, og dette til trods har jeg det fortsat som om, jeg lige er begyndt. Der kommer stadig et hav af tanker flyvende, og nogle gange ryger jeg så langt ud ad tangenterne, at jeg ikke føler, jeg kan kalde det meditation. Men det er det – og uanset hvor dybt jeg formår at komme ned, gør det altid noget godt for mig at meditere.
Disse små og store ting er spiritualitet for mig. Som jeg ser det, er spiritualitet en ekstra værktøjskasse, jeg kan trække på igennem livet i jagten på mit evige mål om at være så lykkelig som mulig. Jeg ser spiritualitet på lige fod med andre strategier og metoder – og hvorfor skulle jeg ikke gøre det? Det har aldrig betalt sig at være snæversynet og når det drejer sig om egen lykke, kan jeg slet ikke forstå, hvis man ikke som minimum vil prøve det.
Dagen fløj afsted, og da vi sluttede, var der en virkelig god og tryg stemning. Jeg gik derfra endnu mere nysgerrig og glæder mig til vores hjemmeopgave som er at fortælle min livshistorie til en medstuderende – og høre hans. Jeg glæder mig helt vildt til at se, hvad det kan gøre ved en ny og fremmed relation at dele sin livshistorie. Generelt glæder jeg mig bare vanvittig meget til at fortsætte denne rejse, og jeg er fuldstændig åben over for, hvor den tager mig hen. Det kan godt være, dette ikke er det mest klassiske uddannelsesforløb, men jeg har en fornemmelse af, at det bliver dét forløb, jeg kommer til at lære allermest af i hele mit liv. Og fornemmelser skal man stole på… Stay tuned!