En fysisk rejse ind i det usynlige
Det var skønt at komme i gang med uddannelsen efter sommerferien, og det var virkelig dejligt at se alle de andre igen. Dynamikken og stemningen er fortsat helt i top, når vi mødes på vores hold. Der er oprigtig interesse og omsorg for hinanden, og stemningen er som følge heraf rar og tryg. Dette bliver også tydeligt i vores delerunder, hvor vi alle har mulighed for at fortælle, hvordan det er gået, siden vi sidst sås, og hvilke tanker vi hver især gør os om uddannelsen og vores individuelle rejser. Det er fantastisk at høre folks refleksioner, og jeg elsker, hvor tæt det bringer os at have disse delerunder. Hver gang sidder man tilbage med en dyb følelse af taknemmelighed og ydmyghed over at blive lukket ind i folks inderste skatkamre.
Til denne undervisningsgang stillede vi skarpt på energi. De fleste af os ved godt, at man ofte kan mærke, om energien er god eller dårlig, og mange af os ved også godt, om vi udstråler god eller dårlig energi. Men de færreste har nok konkret og fysisk mærket energi! Jeg har i hvert fald aldrig tænkt over, om jeg fysisk kunne mærke energi – for mig har det mere været en indre følelse i mødet med andre mennesker. Men sammen med en makker fik vi simpelthen lov til at mærke energi fysisk under Rikkes supervision og guidning. Det lyder måske skørt, men ikke desto mindre blev det meget tydeligt for os alle, at energi er noget, der rent faktisk kan mærkes fysisk.
To og to lavede vi en øvelse, hvor den ene person sad på en stol med ryggen til den anden. Personen i stolen havde til opgave at projicere enten en kølig og afvisende energi eller en varm og indbydende energi. Den anden person skulle stå bagved og brugte sine hænder til føle sig frem og derigennem opfange den specifikke energi, som den siddende person udsendte. Formålet med denne øvelse var at prøve kræfter med at opfatte og mærke energi.
Det var en virkelig interessant øvelse, og det at mærke energi fysisk var en fascinerende oplevelse. Der var stor forskel på, hvor intens oplevelsen var for os – nogle mærkede det enormt tydeligt, og andre havde en knap så tydelig oplevelse. Men vi mærkede det alle sammen, og det er jeg ret imponeret over. Det at mærke energi i fysisk forstand var en forunderlig oplevelse for os alle, og som Rikke forklarede os, er det en meget intuitivt forankret evne, som alle har, og som alle kan skærpe ved at træne den. Det kræver blot, at vi tør at overgive os til en verden, hvor vores sanser går ud over det konkrete og observerbare, og hvor vi begynder at føle og fornemme den subtile strøm af energi omkring os i stedet for at lukke af for det. Nogle af mine medstuderende oplevede en fornemmelse af kuldegysninger eller varme, der pludselig omfavnede dem, andre mærkede en konkret barriere i luften. Hos mig kom det mere til udtryk som en følelse af prikken eller snurren, der strakte sig fra fingrene, op gennem armene og ind i kroppen.
Uanset hvordan vi oplever det, er det at mærke energi en gave, der kan hjælpe os med at forbinde os dybere med vores omgivelser, med andre mennesker og med os selv. Det udvider vores opfattelse af virkeligheden og åbner døren til en mere spirituel forståelse af tilværelsen. Det kræver ofte træning og øvelse at udvikle denne evne, men det er en rejse værd, da det kan berige vores liv på utallige måder.