Foredrag med Rikke Hertz
Din bevidsthed – lær at styrke din superkraft
Din bevidsthed er en kraft, der kan bringe dig lykke og succes, hvis du træner den og løfter den. Dette foredrag handler om at give dig nye indsigter, der gør dig i stand til at tage lederskab i dit liv gennem højere bevidsthed.
Jeg træner selv min bevidsthed hver dag, og jeg mærker den store forskel, det gør i mit liv og for mine omgivelser. Det betyder ikke, at jeg ikke nogle gange falder i og gør ting ubevidst, men jeg er blevet langt mere bevidst om, hvornår det sker, og bedre i stand til at bremse det. Gennem bevidstheden kan vi skærpe vores forbindelse til os selv og til det, der er større end os. Det skaber balance, tilfredshed og fred.
Det sidste år har bevidsthed fyldt meget for mig, og jeg har udgivet bogen ”Bevidsthed – lev dit liv med en højere bevidsthed og større succes” sammen med magiske Anders Hansen. Det er en stor ære og glæde nu også at kunne invitere til mit nyeste, personlige foredrag om bevidsthed som vejen til spirituelt og personligt lederskab. Tilsammen er det mit håb at kunne bidrage til den udvikling, som allerede er i gang; en udvikling i retning af en tid med sindet, bevidstheden og spiritualiteten i centrum for vores væren.
Til foredraget vil du høre om mental og spirituel bevidsthed, hvordan du træner din bevidsthed, og hvordan du ved at være mere bevidst kan leve det liv, du ønsker dig.
Du vil lære, hvordan du forløser din bevidstheds visdom og kraft, og hvordan du gør den til et effektivt redskab til at leve i overskud, harmoni og succes.
Du vil høre om begreberne sjæl og ego, som er nogle af mine vigtigste spirituelle redskaber, og som vi via vores bevidsthed kan vælge frit imellem i stedet for at være styret ubevidst af.
Jeg har selv haft følelsen af, at der ikke var plads til både ego og sjæl i mit liv. I dag har jeg fundet en balance, hvor jeg bevidst lytter til mit ego, men lader migguide af min sjæl.
På dagen udvælger jeg to deltagere, der på scenen vil få mulighed for at stille et personligt spørgsmål, som jeg besvarer gennem clairvoyance. Jeg stiller mig kun til rådighed for informationer, der er udviklende og har fokus på modtagerens potentialer og muligheder for det reneste, højeste, bedste.
Afslutningsvis guider jeg en fælles meditation, der styrker alle deltagere i at lagre den nye viden og løfte energien både mentalt, fysisk, følelsesmæssigt og spirituelt.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen.
I taknemmelighed, kærlighed & bevidsthed,
Rikke
Praktiske Informationer
Tirsdag den 2. maj kl. 19.00 - 21.30